søg i nyhedsarkivet

Cille Kruse er et godt eksempel på, hvordan man i Wallmans har mulighed for at arbejde sig op og udvikle sig inden for sit fag.

Hun har tidligere været i gang med tjeneruddannelsen og var på et tidspunkt på vej til at sige sit job op hos Wallmans, fordi hun også arbejdede som tjener et andet sted. Men på dagen vendte alting sig i hende, og hun vidste, at hun ikke kunne sige farvel til sin ’Wallmans familie’.

”Her er bare en helt speciel energi og stolthed. Folk møder dig altid med et smil og et kram, når du møder på arbejde og den positive energi spreder sig hurtigt”, fortæller Cille.

”Jeg er lykkelig for, at jeg har fået den tillid og fået lov til at udvikle mig her. For at være ansat her, er det vigtigt, at man er åben især overfor andre mennesker, men også overfor de ændringer der sker hele tiden både små og store, så står alle døre åbne”, forklarer Cille.

På showaftenener er det Cille, som er den øverst ansvarlige i restauranten. Og hun ved, at det er altafgørende, at alle har fået de rette instrukser, men også at humøret er på plads, så gæsterne får en god aften.

Umiddelbart kan hun slet ikke forestille sig et 8 -16 job. ”Jeg har jo valgt det her. Det er en livsstil – det er jo mit liv”, slutter Cille.