søg i nyhedsarkivet

Vegard Kristiansen er en del af flere kulturer og afdelinger i Wallmans. Han er både aktiv som artist i showet, som tjener i restauranten og i administrationen som showkaptajn. Han er artisternes talerør til resten af organisationen. Ligeledes er det ham, som man skal igennem vedrørende alt omkring showet og artisterne.

Gejsten skal altid være i top
Qua Wallmans koncept har artisterne et tæt samarbejde med restauranten. Hvis artisterne eksempelvis skal bruge et minut ekstra på kostumeskift, så træder hele det dygtige team af tjenere til, så maden altid når ud til gæsterne i tide.

Vegard sætter stor pris på de vekslende opgaver og kontakten til sine kolleger. ”Jeg ved, jeg lærer noget her, som ikke er muligt at opnå ret mange andre steder. Vi møder publikum på et andet niveau”, siger Vegard Kristiansen.

”Det er vigtigt at holde gejsten oppe blandt mine kolleger. Vi skal kunne give det samme til publikum hver aften. Jeg synes her er en god atmosfære. Folk har god energi. Og vi skal hjælpe hinanden og holde hinanden oppe. Hver aften skal vi spille som om det er en premiere”, siger Vegard.

Fordele hos Wallmans
Han er opvokset i Nordnorge og oplevede allerede som 16-årig et Wallmans show og tænkte: "Det er det her jeg skal" og sådan blev det. Han har nu været ansat 5 år i Wallmans. 3 år i København og 2 år i Oslo.

”Fordelen ved at være ansat i Wallmans er, at man har mulighed for at rykke rundt til de andre steder i koncernen. Og det er der også en del, der benytter sig af. Pt. er jeg personligt meget glad for København og de opgaver jeg har her”, Fortæller Vegard.

Før Vegard kom til Wallmans har han været finalist i So You Think You Can Dance på norsk tv samt medvirket i Grease, Dansefeber, My Fair Lady og Mamma Mia på Folketeateret i Oslo.