søg i nyhedsarkivet


Wagamama åbner på Frederiksberg


12-08-2014

Tivoli åbner for første gang en restaurant uden for haven med ny Wagamama-filial på Frederiksberg.

Tivoli går nye veje og åbner for første gang i sin historie en restaurant uden for den gamle forlystelseshave midt i København.

Det sker, når Tivolis asiatiske restaurant Wagamama får en ny søster på Frederiksberg i København. Den nye restaurant åbner 29. august.

Tivoli som helårsforretning

”Den nye Wagamama skal bidrage til vores aktiviteter året rundt og understøtte udviklingen af Tivoli som helårsforretning,” siger adm. direktør Lars Liebst til Jyllands-Posten.

Siden Wagamama åbnede i Tivoli i 2006 har restauranten haft flere end 1,25 millioner gæster.

Tivoli er i dag blandt Danmarks største udbydere af spisesteder samlet på et sted.

Wagamama er en international kæde inspireret af de traditionelle japanske nudelbarer. Den første restaurant blev etableret i London i 1992, og kæden har i dag restauranter i 17 lande.