søg i nyhedsarkivet


Kendte profiler til Sinatur


12-08-2014

Sinatur har ansat ny hoteldirektør i Vejle og ny salgskonsulent for kædens seks hoteller.

Sinatur Hotel Haraldskær i Vejle fik nyt ansigt på direktørposten 1. juli. Det er 43-årige Kari Brandsgård (foto), der har mere end 25 års erfaring fra branchen bag sig.

Kari Brandsgård har prøvet stort set alt inden for hotelbranchen. Hun startede som kokkeelev i Oslo som 16 årig. Siden læste hun på hotelskole i Holland. Arbejdede i Schweiz, Sydkorea og Danmark.

I Danmark har hun blandt andet arbejdet på Faldsled Kro, Danske Slotshoteller, Trinity og senest som konference- og arrangementschef hos KursusCentre.dk.

Fra Small Danish Hotels til Sinatur

Ligeledes pr. 1. juli har Sinatur ansat 45-årige Lene Schmidt som ny salgskonsulent. Hun har været i hotelbranchen i næsten 20 år og kommer fra en lignende stilling hos Small Danish Hotels.

Lene Schmidt startede sin karriere på Hotel Alexandra i 1995 og har siden arbejdet for blandt andre DGI-Byen, Ni’Mat Spa og NHG Hotel- og Konferencebooking.