søg i nyhedsarkivet


Tilbage til Kadeau som køkkenchef


31-03-2014

Theis Brydegaard er tilbage som køkkenchef på Michelin-restauranten Kadeau København.

I 2011 var Theis Brydegaard med til at åbne restaurant Kadeau i København, men i november 2012 forlod han restauranten for at få mere tid til familien.

Nu vender han imidlertid tilbage som køkkenchef på Kadeau fra 1. april.

”Vi er lykkelige over at kunne genoptage samarbejdet med Theis. Det er ingen hemmelighed, at vi, selv om vi fuldt forstod begrundelsen, var meget kede af at se ham forlade os i 2012,” siger Rasmus Kofoed, stifter og medejer af Kadeau.

”Men nu kan vi i stedet se frem til et nyt og endnu bedre samarbejde. Vi glæder os derfor alle sammen til 1. april, hvor et stærkt hold bliver endnu stærkere,” siger han.

Kadeau blev for nyligt endnu en gang præmieret med en stjerne i Michelin-guiden, mens restaurantens souschef Morten Falk vandt titlen som Årets Kok 2014 i Danmark.