Zleep-kæden har afsluttet moderniseringen af det tidligere Hotel Mercur i Aarhus.
Budgethotelkæden Zleep åbnede ved årsskiftet det tidligere Hotel Mercur i Aarhus under navnet Zleep Hotel Aarhus.
Hotellet har igennem det seneste år gennemgået en større modernisering - og nu er arbejdet slut.
Hotellets 140 værelser har alle fået nyt inventar, nye badeværelser og nye fladskærme.
Receptionen er også ny, ligesom morgenmadsrestauranten i kælderen, der ifølge Zleep er designet i en stil, der leder tankerne hen på det trendy SoHo i New York.