søg i nyhedsarkivet


Randers-hotel går til filmen


26-08-2014

Ny spillefilm med en af Danmarks mest populære skuespillere optages delvist på Hotel Randers.

Hotel Randers kommer på det store lærred næste år, når der bliver biografpremiere på den nye danske komedie ”Comeback” med Anders W. Berthelsen i hovedrollen.

Hotellet har netop haft besøg af filmholdet fra Deluca Film, som optog en række scener på hotellet.

Anders W. Berthelsen spiller rollen som komikeren Thomas Vang, der har smadret sin karriere og vil gøre alt for at komme tilbage på toppen. Da hans rapkæftede teenagedatter pludselig dukker op, bliver der for alvor vendt op og ned på hans liv.

Den nye film instrueres af Natasha Arthy på baggrund af et manuskript af Hallgrimur Helgason. Filmen optages på location i København og Randers.