søg i nyhedsarkivet


Nyt Konventum


28-11-2014

Ny virksomhedsstruktur og ny identitet for samarbejdspartnerne.

Årsskiftet bliver hos Konventum Konferencecenter startskuddet for lanceringen og udrulningen af en helt ny virksomhedsstruktur og identitet. Konferencecentret lægges sammen med søsterselskabet ’Center for arbejdsliv & læring’ (der udbyder kurser og uddannelser indenfor arbejdsmiljø, ledelse, kompetenceudvikling og læring) under ét samlet navn: Konventum.

”Vi springer året i møde med en helt ny visuel identitet, der signalerer den forandring, som vi står midt i, men som også markerer de store ambitioner, vi har for fremtiden. Det betyder i første omgang et nyt samlet logo og en ny visuel identitet”, siger Marina Hoffmann, der fortsætter som administrerende direktør for det nye samlede Konventum.

Gitte Elstrup, der indtil 1. januar er direktør for ’Center for arbejdsliv & læring’, fortsætter som vicedirektør i den samlede virksomhed Konventum.

Læs mere om Konventum Konferencecenter

Læs mere om Center for arbejdsliv & læring