søg i nyhedsarkivet


Nye værelser på Fuglsangcentret


09-09-2014

Fuglsangcentret i Fredericia fejrer 25 års jubilæum og er midt i storstilet ombygning.

Det firestjernede hotel og konferencecenter Fuglsangcentret i Fredericia har netop fejret 25 års jubilæum med deltagelse af bl.a. grevinde Alexandra, som er protektor for Dansk Blindesamfund, der driver centret.

Samtidig med jubilæet er Fuglsangcentret i gang med en gennemgribende renovering, hvor de første 30 nyrenoverede værelser er klar.

De øvrige værelser følger til foråret og dermed vil alle konferencecentrets 60 værelser være renoveret med bl.a. ovenlysvinduer, hævede lofter, nye badeværelser og nyt design.

”At første del af renoveringen nu er gennemført, og værelserne kan tages i brug, er en fantastisk måde at fejre stedets 25-års jubilæum på,” siger Thorkild Olesen, landsformand for Dansk Blindesamfund. 

Fuglsangcentret benyttes af mange forskellige virksomheder og organisationer til møder og konferencer.