søg i nyhedsarkivet


Nye hoteller i København


23-01-2015

2015 byder på flere ny-renoveringer og et enkelt nyt hotel.

En af årets interessante hotelåbninger i 2015 bliver Omena Hotel på hjørnet af Istedgade og Colbjørnsensgade, som indtil marts bliver ombygget til Urban House. Urban House går i sin konceptmæssige form med på den internationale trend af hybridhoteller, som tilbyder både hostel og hotellignende værelser. Hotellets 950 senge fordelt på 220 værelser, åbne fællesarealer, bar, café, tatovør og cykelbutik, taler til de brede segmenter og er absolut gearet til in-house mersalg.

Andre hoteller som forventer at åbne med spritnye værelser i 2015, tæller blandt andre Absalon og Neptun hotel – i alt omkring 310 værelser.

Derudover forventer ARP-Hansen Hotel Group at færdiggøre den mere businessprægede udvidelse af det eksisterende Tivoli Hotel i løbet af 2015. Den samlede hotelkapacitet for Tivoli Hotel kommer dermed op på 700 værelser og mødefaciliteter, der kan rumme 6000 gæster. ARP-Hansen Hotel Group vil med det nye hotel eje 22% af alle hovedstadens hotelværelser.

En anden af byens hotelgiganter BC Hospitality Group, som efter opkøbet af Marriott hotellet ved Kalvebod brygge i 2014, ejer omkring 10% af Københavns hotelværelser, er også åben for mere.

Det bliver spændende at følge hotelmarkedet i 2015 og se om byens mange nye spændende tiltag tiltrækker flere turister og erhvervsfolk.

Læs mere om VisitCopenhagen