søg i nyhedsarkivet


Ny salgschef i Scandic


10-10-2014

Erfaren salgschef rykker fra Choice til Scandics salgsafdeling for møder og events.

Scandic Danmark får fra nytår ny salgschef til ’Meeting & Event Sales’ teamet på det danske Support Office.

Det er Jeanette Nellsjö, som bliver nyt medlem i Scandic Danmarks kommercielle ledelsesteam. Hun overtager rollen efter Søren Nystrøm, der har takket ja til nye udfordringer uden for Scandic koncernen.

”Jeanette Nellsjö får en nøglerolle i organisationen i og omkring vores målrettede arbejde med møde- og eventindustrien i Danmark såvel som i udlandet,” siger Casper Puggaard, salgs- og marketingdirektør, Scandic Danmark.

Jeanette Nellsjö kommer til at stå i spidsen for salgsteamet for møder og konferencer samt for den centraliserede mødebookingafdeling.

Hun kommer fra Nordic Choice, hvor hun igennem 15 år har haft flere forskellige nøglepositioner, senest som Regional Sales Director for Choice i Danmark.