søg i nyhedsarkivet


Ny landechef for Best Western i Danmark


16-09-2014

Scandic-direktør bliver ny chef for Best Western i Danmark. Den hidtidige landedirektør har fået international stilling.

Hotelkæden Best Western International skal have ny direktør for Danmark. Den hidtidige direktør Peter Laigaard Jensen forlader kæden efter otte år som chef til fordel for en stilling som Chief Operating Officer for en hotelkæde i Kaukasus-republikken Aserbajdsjan.

Hans efterfølger bliver Søren Nystrøm, som kommer fra en stilling som salgsdirektør hos Scandic Hotels, hvor han har været i lidt over tre år.

Søren Nystrøm er ikke et nyt ansigt i Best Western, hvor han tidligere har været udviklingsdirektør – en stilling, der indebar et tæt samarbejde med Peter Laigaard Jensen.

Søren Nystrøm tiltræder stillingen hos Best Western den 1. november 2014.

”Søren Nystrøms brancheerfaring vil uden tvivl komme både nuværende og kommende Best Western hoteller til gode fremover,” siger Peter Laigaard Jensen, som fremover skal arbejde for hotelkæden QafQaz Hotels & Resorts i Aserbajdsjans hovedstad Baku.