søg i nyhedsarkivet


Ny køkkenchef på Thaisen Hus


03-10-2014

Fynsk kursussted henter ny køkkenchef med erfaring fra flere gourmetrestauranter.

Martin Poulsen er tiltrådt som køkkenchef på kursus- og konferencestedet Thaisen Hus ved Ringe på Fyn.

Han har senest arbejdet en årrække på Restaurant Kvægtorvet i Odense og har tidligere været ansat på blandt andet Rudolf Mathis i Kerteminde og Ruths Hotel i Skagen.

Martin Poulsen er ansat til at styrke Thaisen Hus’ arbejde med de fynske råvarer, som kursusstedet har stor fokus på.

”Martin er en gastronomisk kapacitet, som vil videreføre og udvikle vores høje standard på mad af lokale råvarer,” siger indehaver Peter Thaisen.