søg i nyhedsarkivet


Ny køkkenchef i DGI-byen


10-10-2014

Kokken Brian Rasmussen med erfaring fra Paustian og Cottagerne skal stå i spidsen for DGI-byens køkken.

Den 1. november starter kokken Brian Rasmussen som ny køkkenchef i DGI-byen.

Han skal han stå i spidsen for et kokketeam, der arbejder med buffeter, menuer, konferencefrokoster og snacks til eftermiddagskaffen.

Brian Rasmussen har tidligere arbejdet hos både Paustian, den Gule og Røde Cottage samt Madklubbens populære restauranter. I DGI-byen skal han blandt andet videreføre Vestaurantens høje niveau med mad og menuer.