søg i nyhedsarkivet


Ny hotelkæde rykker ind i Norge


10-10-2014

Scandics nye hotelkoncept HTL lanceres i Oslo, hvor to Rica-hoteller bliver en del af den nye kæde.

Scandic lancerede i foråret et første hotel i den nye hotelkæde HTL i Stockholm. Nu rykker HTL også ind i Norge, hvor Scandic tidligere på året købte hotelkæden Rica med 72 hoteller i Norden, heraf 65 i Norge.

HTL overtager to Rica-hoteller i Oslo, Rica Travel og Rica G20, for at bygge dem om til det nye koncept. Oslo bliver dermed den anden HTL-destination i en nordisk ekspansion, der ifølge planen skal føre til mindst 20 HTL-hoteller i løbet af fem år.

Adm. direktør for Scandic i Danmark, Jens Mathiesen, har tidligere oplyst, at Scandic også har planer om at etablere et HTL-hotel i København.