søg i nyhedsarkivet


Direktørskifte på Scandic Copenhagen


26-09-2014

Caspar P. Schmidt afløser Kirsten Glente Grindsted på Scandics største hotel i Danmark.

Caspar P. Schmidt er ansat som ny direktør for Scandic Copenhagen, der med 486 værelser er Scandics største i Danmark.

Frem til 2009 var han direktør for Adina Apartment Hotel Copenhagen, og han har de seneste år arbejdet i hotelbranchen i Australien, skriver standby.dk .

Caspar P. Schmidt afløser Kirsten Glente Grindsted på direktørposten på Scandic Copenhagen. Hun er også distriktsdirektør for de otte Scandic-hoteller i hovedstadsregionen.

”Kirsten Glente Grindsted vil sideløbende med rollen som distriktsdirektør for København drive den vigtige re-branding af Scandic Palace,” siger adm. direktør Jens Mathiesen, Scandic i Danmark.

Palace-hotellet på Rådhuspladsen i København blev igen et fuldgyldigt Scandic-hotel fra 1. september efter i tre år at have været markedsført under varemærket Summit Hotels i et samarbejde med Preferred Hotel Group. Nu skal hotellet markedsføres som Scandics flagskib i København.