søg i nyhedsarkivet


Ny direktør på Koldkærgård Konferencecenter


09-01-2015

KolleKolle´s direktør skal være chef begge steder

Den erfarne og succesrige chef på KolleKolle, Berit Leth, blev 1. januar udnævnt til også at være chef på Koldkærgård Konferencecenter ved Aarhus. Både KolleKolle og Koldkærgård ejes af organisationen Landbrug & Fødevarer.

”Koldkærgård er et fantastisk sted, som ligger meget naturskønt og midt i det spændende vækstområde Agro Food Park lidt uden for Aarhus. Jeg ser meget frem til at inddrage naturen noget mere i vore konferenceprodukter, ligesom vi gør på KolleKolle, hvor gæsterne nyder at gå en tur i skoven eller sejle på Furesøen. Det gamle Koldkærgård, der nu fungerer som forsøgsgård, kan også anvendes til forskellige aktiviteter – måske i teambuilding-sammenhæng, og jeg er meget overbevist om, at det vil resultere i endnu flere gode muligheder for stedet,” fortæller Berit Leth.

Til at hjælpe sig med den daglige drift og den synlige ledelse, er Mikkel Kroustrup blevet ansat som hotelchef og daglig leder på Koldkærgård. Mikkel kommer med mange års erfaring og en solid baggrund i hotelbranchen, senest som hoteldirektør for Scandic Aarhus Vest.Koldkærgårds tidligere leder, Steen Birling, er i den forbindelse  fratrådt.

Læs mere om Koldkærgård Konferencecenter