søg i nyhedsarkivet


Ny direktør på Hotel Faaborg Fjord


21-11-2014

Han har 20 års erfaring i både salg og drift - de seneste 12 år som hoteldirektør.

Ole Olsen er tidligere direktør ved Hotel Ebeltoft Strand, First Hotel og Quality Hotel i Aalborg. Derudover har han arbejdet for salgsafdelingen ved Hotel d’Angleterre.

Ole Olsen har fulgt både store og små kongresser på nært hold via sit arbejde ved Quality Hotel, der ligger i forbindelse med Aalborg Kongres & Kultur Center, og han ved, hvordan hotellets personale kan yde det bedste værtsskab med fokus på detaljen.

”Fremadrettet vil vi gerne være ’top of mind’ i vores region, når virksomheder og lignende ønsker at afholde konferencer og møder her. Inden årets udgang forventer vi at modtage HORESTAs 5. stjerne for konferencedelen. Vores bygninger og faciliteter er i øvrigt det seneste halve år blevet renoveret for et større tocifret millionbeløb.  Vi er det fjerde største kursus- og konferencehotel på Fyn, og det potentiale vil vi gerne blive bedre til at udnytte”, siger Ole Olsen

Det nye ejerskab med Eigild og Sonja Bødker Christensen bakker op om strategien om at fokusere på kerneforretningen som kursus- og konferencehotel. De har udtrykt stor tiltro, samt bevilget midlerne til, at ”det nye” Hotel Faaborg Fjord igen kan blive en væsentlig del af kursus- og konferencemarkedet på Fyn.

Charlotte Stiller blev ansat den 15. okt. 2014 som hotelchef på Hotel Fåborg Fjord. Hendes ansættelse er også et led i processen og strategien for at styrke Hotel Fåborg Fjord som kursus- og konferencested.

Charlotte kommer fra en stilling som Chef for DOK5000, regnskabschef og senere salgschef på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel.

Charlotte ser frem til den nye udfordring på Hotel Fåborg Fjord.

Læs mere om Hotel Faaborg Fjord