søg i nyhedsarkivet


Ny direktør på Gentofte Hotel


24-10-2014

Arp-Hansen-hotel skifter direktør for anden gang i år. Ny direktør skal stå i spidsen for tre hoteller.

Gentofte Hotel i Arp-Hansen-gruppen skal have ny direktør. Det bliver Peter Borup, som på mandag tager over efter svenske Johan Åséll. Han er, efter godt et halvt år hos Arp-Hansen, blevet headhuntet til en stilling hos Elite Hotels i Sverige, hvor han skal være ansvarlig for tre hoteller i Malmø.

Peter Borup er i forvejen direktør for Copenhagen Strand og Hotel Opera og får således nu tre hoteller under sine vinger.

”Peter Borup har gennem 11 år som direktør hos Arp-Hansen med stor professionalisme udfyldt direktørrollen for en række af gruppens hoteller,” oplyser Arp-Hansen i en pressemeddelelse.

Gentofte Hotel var Arp-Hansen første hotel og har været ejet og drevet af grupen siden 1960.

Arp-Hansen Hotel Group har i alt 12 hoteller med 3.187 værelser i København, og dækker cirka 22 procent af hotelkapaciteten.