søg i nyhedsarkivet


Ni’mat Spa er Københavns bedste


20-06-2014

For andet år i træk er Ni’mat Spa på Hotel Kong Arthur kåret til Byens Bedste Wellness af AOK.

Ni’mat på Hotel Kong Arthur er Københavns ældste og største spa. Nu kan spaen – for andet år i træk – også bryste sig af at være byens bedste.

Ni’mat har vundet AOK-prisen som ”Byens Bedste Wellness 2014” i konkurrence med andre kendte spa-steder som Samadhi Spa, Amazing Space på Hotel D’Angleterre, Kurhotel Skodsborg og Arndal.

Danmarks første spa-etage

I april 2014 åbnede Ni’mat Spa i samarbejde med Hotel Kong Arthur Danmarks første spa-etage med 10 værelser med det formål at tilbyde overnatninger i deciderede spa-værelser.

”I takt med at folk får flere penge mellem hænderne her efter finanskrisen, ser vi, at folk bruger mere tid på selvforkælelse og velvære. Med Hotel Kong Arthur’s nye spa-etage ser vi frem til at løfte wellness til helt nye højder,” siger Heidi Østerby, ejer af Ni’mat Spa.