søg i nyhedsarkivet


Marriott teleporterer hotelgæster


23-09-2014

Hotelkæden Marriott tager avanceret 4-D teknologi i brug i utraditionel marketingkampagne.

Det ligner ren science fiction, når hotelgruppen Marriott i den kommende tid sender kunder i USA ud på rejser til steder som Hawaii og London. Rejserne foregår fra en boks, hvor hotelgæster bliver ’teleporteret’ til nogle af Marriotts destinationer og hoteller rundt om i verden.

Marriott er gået sammen med det prisbelønnede visual effect studie Framestone om at lave en virtuel rejseoplevelse, hvor kunderne ved hjælp af 4-D teknologi med 360-graders video og elementer som varme, vind, vanddamp og rystelser kan opleve fjerne destinationer, som var de der selv. Men uden at bevæge sig så meget som en meter.

”Vi går foran i brugen af innovative teknologier, der løfter gæsteoplevelsen til hidtil usete højder,” siger vice president Michael Dail fra Marriotts marketingafdeling om det nye initiativ, som kaldes ”The Teleporter”.

Interesserede kunder kan i disse dage lade sig teleportere fra Marriott Marquis hotellet i New York, og derefter sendes teleporterne på tur til syv andre Marriott-hoteller rundt om i USA. Hvor gæsterne så i sidste ende havner, må tiden vise.

Se mere her