søg i nyhedsarkivet


Må chefen blande sig i medarbejdernes sundhed?


13-12-2013

Et flertal blandt medarbejdere vil gerne have, at virksomheden blander sig i deres sundhed. Men hvor meget skal chefen blande sig?

 Af Hilde Breum, Videnpilot/ Cand.soc.

Karrieretip skrives på skift af forskellige eksperter fra rådgivnings- og uddannelsesvirksomheden Asnæs & Vangstrup.

Medarbejderne i restaurationsbranchen fremstår sjældent som de sundeste, når man kigger i statistikkerne. Dette skyldes såvel arbejdsforhold som livsstil. Madvaner, alkohol og rygning er nogle af synderne, hvad angår kokke og tjeneres sundhed.

Men må chefen blande sig i medarbejdernes sundhed?

I en rundspørge lavet af konsulentvirksomheden Alectia, svarer 80 pct. af medarbejderne, at de gerne vil have, at arbejdspladsen blander sig i deres sundhed (Arbejdsmiljoviden.dk).

Hele 63 pct. af de adspurgte medarbejdere efterspørger faktisk sundhedstilbud. De ønsker, at sunde valg gøres nemmere, og at de ikke skal fristes med eksempelvis kage på arbejdspladsen.

Eksempler på at arbejdsgiveren blander sig i medarbejdernes sundhed:

  • Begrænsninger i forhold til rygning. Eksempelvis ingen rygning på virksomhedens grund.
  • Personalemad. Eksempelvis frugtordning, udelukkende sund personalemad med grøntsager og fiskeret to gange om ugen.
  • Motionstilbud: Eksempelvis. Tilbud på fitnessabonnementer. Vi cykler på arbejde kampagne. Kajaktur i stedet for firmafest.

Synes du det er en god eller en dårlig ide, at arbejdspladsen blander sig i din sundhed? Hvilke sundhedstilbud har i på din arbejdsplads?

Deltag i debatten på Asnæs & Vangstrups facebookside:

Fakta om branchens fysiske sundhed:

Mandlige og kvindelige kokke, tjenere og bartendere har hhv. den tredje højeste og den højeste dødelighed blandt mennesker på grundlønniveau. Den høje dødelighed blandt kokke, tjenere og bartendere skyldes bl.a. lungekræft, hjertesygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), alkoholisk leversygdom og ulykker.

Generelt er der i hotel- og restaurationsbranchen en kraftig overrepræsentation af mænd med kræftsygdomme. Overrepræsentationen kræftsygdomme hænger sammen med alkohol- og rygekulturen i branchen. Rygeloven fra 2007 formodes at have forbedret sundheden for medarbejderne på restauranter.

En rapport konstaterer, at en stor del af hjertesygdomstilfældene kan skyldes, at arbejdet ofte ikke foregår i dagtimerne. Rapporten peger på, at indtagelse af mad sent på aftenen eller om natten kan forhøje risikoen for kredsløbssygdomme.

Lange og skæve arbejdstider gør at kokke og tjenere spiser uregelmæssigt og ofte usundt.

Kokke og tjenere er blandt de jobgrupper, der fremhæves for at have et særligt fysisk hårdt arbejde med en stor andel af ensartede bevægelser, mange tunge løft samt større andel selvvurderede smerter. Kokke og tjenere har en overrepræsentation af sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv.

Endvidere er kokke og tjenere blandt de jobgrupper, der oftest er trætte og udmattede efter arbejde.

Kilder:

  • Andersen, Otto & Lisbeth Laursen &, Jørn Korsbø Petersen (2009): Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, København, Danmarks Statistik.
  • Bach, Elsa & Wilhelm Borg, Harald Hannerz, Kim Lyngby Mikkelsen, Otto Melchior Poulsen & Finn Tüchsen (2002): Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom - Erhverv og hospitalsbehandlingsregister som primær kilde, København, NFA
  • Hvenegaard, Hans & Jens Voxtrup Petersen (2002): Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats, Rapport, København Center for Alternativ Samfundsanalyse.
  • NFA (2012): Arbejdsmiljø og helbred 2012, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Asnæs & Vangstrup - din ressource indenfor rådgivning, udvikling og uddannelse i restaurant-, hotel- og oplevelsesbranchen.

Læs mere på: www.asnaes-vangstrup.dk