søg i nyhedsarkivet


Kokkelandshold på vej til VM


26-09-2014

Danmark sender tre kokke- og cateringlandshold til VM i Luxembourg i november.

Foreningen Kokkelandsholdet sender tre landshold til VM for Kokkelandshold og Cateringhold, som begynder i Luxembourg 21. november 2014.

Det drejer sig om kokkelandsholdet, juniorkokkelandsholdet med aldersgrænsen 23 år, samt cateringlandsholdet. Danmark stiller i alt med cirka 45 personer, og det koster i nærheden af 700.000 kroner at deltage.

”Vi er meget glade for vore mange sponsorer, for uden deres støtte havde vi ikke mulighed for at deltage for eksempel i VM og OL i 2016 i Tyskland,” siger kokkelandsholdets direktør Sten Slot.

Deltagelse på kokkelandsholdet er ulønnet og alle teamets medlemmer bruger en stor del af deres fritid på arbejdet med at sikre holdene gode placeringer ved anerkendte internationale holdkonkurrencer.