søg i nyhedsarkivet


Hotelchef på Dragsholm Slot har vundet HØS særpris på talentuddannelsen


12-12-2014

Heldigvis er der noget at glæde sig over på Dragsholm slot i disse dage.

Hotelchef på Dragsholm Slot, Marie Louise Larsson, har netop vundet HØS’ særpris til den bedste deltager på uddannelsen for talentfulde medarbejdere på hoteller og restauranter. Sammen med æren vinder hun Jubilæumsfondens legat på 50.000 kr. til videreuddannelse.

På billedet overrækker Mogens Stendrup, bestyrelsesmedlem af HØS (tidl. Formand), prisen til Marie Louise Larsson.

Formålet med uddannelsen er at give talentfulde medarbejdere på hoteller og restauranter en viden, der forbinder praksis og teori inden for ”hospitality"-området, samt en viden om og værktøjer til at inddrage og vurdere trends og nye tiltag, der påvirker hotel- og restaurationserhvervet.

”Vi ønsker Marie Louise et stort tillykke med den flotte pris. Efter branden forleden glæder vi os på Dragsholm Slot til snart at have et genopbygget - og endnu flottere - slot, så hun igen kan have et hotel at være chef for”, siger den PR-, Marketing- Kommunikationsansvarlige, Ursula Rosenkrantz Ugilt, hos Dragsholm Slot.

Horeca-news ønsker også Marie Louise Larsson tillykke med prisen. 

Læs mere om Dragsholm Slot