søg i nyhedsarkivet


Historisk kro op i flammer


26-08-2014

Store dele af Skuldelev Kro i Hornsherred er brændt ned efter ild i frituregryde.

En frituregryde på Skuldelev Kro i Skibby i Hornsherred brød mandag aften i brand og ilden bredte sig, så store dele af kroen er brændt ned.

Brandvæsnet fik ud på aftenen ilden under kontrol, men branden udviklede farlig røg og beboere i nærheden blev rådet til at søge indendørs.

Kroen med 33 værelser stammer tilbage fra 1700-tallet. Den bruges i øjeblikket af Røde Kors til indkvartering af asylansøgere, som er blevet evakueret, oplyser Nordsjællands Politi.