søg i nyhedsarkivet


Karrieretip: Fritiden bidrager til din succes


28-10-2013

Du skal tage hånd om dig selv, for at kunne være en positiv gevinst for andre på jobbet. Derfor gælder det om at nyde fritiden.

Af Gry Asnæs

Karrieretips skrives på skift af forskellige eksperter fra rådgivnings- og uddanelsesvirksomheden Asnæs & Vangstrup.

Der er ingen tvivl om, at branchen løber hurtigt for at skabe de nødvendige resultater. Det er naturligt for de fleste at skabe gode rammer for deres kollegaer og gæster og sørge for, at alle trives. Langt færre er opmærksomme på, hvor vigtig deres egen trivsel og arbejdsglæde er for deres arbejdsliv og de resultater, der skal skabes.

Så hvordan kan du sikre, at du selv får et godt arbejdsliv? Hvordan får du plads og overskud til at de mennesker, du kommer i kontakt med i dit daglige arbejde?

Det er nærliggende at tænke på sikkerhedsinstruktionen fra flyveturen: Tag din egen iltmaske på, før du hjælper andre. For hvis ikke du tager hånd om dig selv, er det svært at være en positiv gevinst for andre. Det kan f.eks. være vanskeligt at rumme kollegaers frustrationer, hvis man ikke har styr på sine egne.

  • Sørg for at prioritere dig selv
  • Gør noget for dig selv
  • Start med din fritid

Når man har travlt og arbejder meget, er det vigtigt, at man får prioriteret sin fritid. Nyd din fritid, mens du har fri. Vi har spurgt et par af branchens travle ledere om, hvordan de slapper bedst af i deres fritid:

 

Sara Faxe Larsen – Rørvig konference og kursuscenter:

”Jeg slapper allerbedst af ved at høre musik.”

 

Thomas Skovby – restaurant souschef, Hindsgavl Slot, Middelfart:

”Jeg bruger  naturen meget, det er et frirum for mig, hvor jeg kan slappe af.”

 

Stefan Pedersen – restaurantchef, Hotel Dagmar, Ribe:

”Hvis jeg skal slappe rigtig godt af, skal jeg sidde med et spil fodboldmanager eller se en god fodboldkamp.”

 

Asnæs & Vangstrup - din ressource indenfor rådgivning, udvikling og uddannelse i restaurant-, hotel- og oplevelsesbranchen.

Læs mere på: www.asnaes-vangstrup.dk