søg i nyhedsarkivet


Få styr på salgskanalerne


16-09-2014

Er det en god idé at samarbejde med dealsites? For at svare på spørgsmålet må man først have overblik over salgskanalerne.

 Af Annette Vangstrup, partner, Asnæs & Vangstrup

Branchetip skrives på skift af eksperter fra rådgivnings- og uddannelsesvirksomheden Asnæs & Vangstrup.

Først kom Club Lorry og lignende loyalitetsprogrammer. Siden er markedet svømmet over af diverse dealsites, der bliver flere og flere og så store, at de må splitte sig op i underkategorier for at tilgodese udbuddet af ønskede solgte ydelser.

Opdelingen er også nødvendig for, at kunderne kan danne sig et overblik over tilbuddene uden at skulle ’scrolle’ flere kilometer ned på en side. Fx har Spotdeal etableret flere undersites, blandt andet Greed, der er tænkt som en specialsite for gastronomiske oplevelser. Eksempler på andre tilbudssider er Early Bird, Just-half-price mv.

Markedet for onlinesælgere af dine restaurantydelser eksploderer, og det er jo skønt, hvis de kan sælge dine ledige stole, når du ikke selv får direkte henvendelser. Hvis salgskanalernes kommission er rimelig i forhold til din indtjening, og den rabat, du giver, også hænger sammen, kan det være en god forretning at samarbejde med onlinesælgerne. Ellers ikke!

Vi anbefaler også, at du registrerer, hvor meget salg du selv skaber, fx ved telefonreservationer og fra din hjemmeside. Alle dine nuværende kunder og de kunder, salgskanalerne skaffer dig, er dine fremtidige kunder, og du bør bevare overblik og kontrol over disse ofte dyrt købte og stærke kunderelationer.

Nye nøgletal med salg fordelt på salgskanaler, kommissioner og rabatter kan være nyttige til at supplere de traditionelle nøgletal som bruttoavance og lønprocenter.

I forhold til dine salgskanaler – og dermed omsætning – anbefaler vi følgende:

  • En effektiv hjemmeside, der aktiverer følelser, skaber behov mv. – og gør det let at reserve bord, gerne online. Et godt bookingsystem hjælper med at håndtere dine online bookinger og lader dig bevare 100 pct. kontrol over dine kunder uden ekstra betaling.
  • Kendskab til minimumssalgspris af alle retter og menuer, så der altid sikres overskud, når der gives rabatter.
  • Registrering af salg pr. salgskanal og tilhørende kommissionsbetalinger.
  • Brug markedsføringskronerne, så det matcher dine valg af målgruppe og salgskanaler.

Ring til Annette på 2480 1960 – vi hjælper gerne uden beregning med inspiration til en optimal styring af salgskanaler.

Asnæs & Vangstrup - din ressource indenfor rådgivning, udvikling og uddannelse i restaurant-, hotel- og oplevelsesbranchen.

Læs mere på: www.asnaes-vangstrup.dk