søg i nyhedsarkivet


Endnu en cadeau til Kadeau


20-06-2014

Michelin-restauranten Kadeau er udråbt til Københavns bedste gourmetrestaurant 2014.

Det må efterhånden være svært for ledelse og medarbejdere på gourmetrestauranten Kadeau at få armene ned.

Midt i marts blev Kadeau i København for andet år i træk præmieret med en Michelin-stjerne. Kort efter blev restaurantens souschef Morten Falk kåret som Årets Kok ved DM i Messecenter Herning.

Nu har læserne af AOK kåret restauranten som Byens Bedste Gourmet 2014. De øvrige nominerede i kategorien var Noma, Geranium, Clou og Mielcke & Hurtigkarl.

Rene Redzepi fra konkurrenten fra Noma opfordrede i øvrigt for nylig i et interview i den britiske avis The Telegraph udenlandske turister til at besøge Bornholm og spise frokost på Kadeaus oprindelige restaurant Pedersker. Så får man næppe en bedre anbefaling.

Foto: Marie Louise Munkegaard, Kadeau