søg i nyhedsarkivet


Ny dansk direktør for luksushotel


26-09-2014

Erfaren dansk hotelmand er udnævnt til direktør for 5-stjernet hotel i Kunshan nær Shanghai i Kina.

Danske Jesper Vilsøe er blevet udpeget til direktør for Swissotel Kunshan – et 5-stjernet hotel med 387 værelser i millionbyen Kunshan cirka en times kørsel fra Shanghai.

Jesper Vilsøe er uddannet inden for F&B og har de seneste 20 år haft en international karriere i hotelbranchen, hvor han har arbejdet i lande som Rumænien, Storbritannien, Polen, Kuwait, Vietnam, Indonesien og Indien – blandt andet for Radisson Blu.

Siden januar 2013 har Jesper Vilsøe været ansat som Executive Assistant Manager på Swissotel Kunshan, hvor han i april i år fik posten som fungerende hoteldirektør inden den officielle udnævnelse til direktør.