søg i nyhedsarkivet


Crowne Plaza satser på catering


02-09-2014

Hotel Crowne Plaza i København udvider forretningen med totalkoncept indenfor venue-catering til eksterne arrangementer.

Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestad vil fremover ikke kun drive restaurant for hotellets egne gæster.

Med et nyt forretningsområde kaldet Crowne Plaza 360° Venue Catering vil hotellet, som i dag er en del af Bella Center-koncernen, også tilbyde totalløsninger inden for catering til eksterne arrangementer.

’’Vi kan se, at der er en efterspørgsel på totalløsninger på catering, når der skal afvikles events. Med dette unikke forretningskoncept fornyer vi os og kan derved fortsat positionere os i forhold til vores konkurrenter,” siger koncerndirektør Allan L. Agerholm.

Allan L. Agerholm tiltrådte som koncerndirektør i januar, da Bella Center og Crowne Plaza-hotellet fusionerede. Koncernen omfatter i dag hoteldrift, konference, kongresser og koncerter til messeafvikling og har en målsætning om at blive Danmarks førende hospitality virksomhed.