søg i nyhedsarkivet


Carlson Rezidor opruster


01-11-2013

Ferie- og fritidssegmentet får større og større betydning som forretningsområde for Carlson Rezidors hoteller i Danmark og Norden. Derfor opruster Carlson Rezidor med en Director of Sales, Leisure & Cruise i København.

Khaled Jemili er tiltrådt den nyoprettede stilling som Director of Sales, Leisure & Cruise i Carlson Rezidors Global Sales Office på Amager Strandvej i København. Herfra skal han varetage og sælge leisure segmentet på Radisson Blu og Park Inn by Radisson hotellerne i Danmark og Sverige til det internationale ferie- og fritidsmarked.

Khaled Jemili har en 13 år lang karriere bag sig hos Carlson Rezidor. Han har senest været Senior Sales Manager på Radisson Blu Scandinavia & Royal i København – med samme markedsområde. Nu udvides hans virkefelt fra to hoteller i København til 25 hoteller i Danmark og Sverige.

“Vi er glade for at have fået Khaled med på vores Global Sales team her i København”, siger Diretor of Sales, Ole Høgh. “Han kender i høj grad markedet fra sit tidligere job, og kan bruge sin stærke erfaring og kendskab til kunderne i bestræbelserne på at udvide ferie- og fritidssalget på vores danske og svenske hoteller.”