søg i nyhedsarkivet


Brug de ledige hænder


14-04-2014

Jobrotationsydelsen kan give hoteller og restauranter økonomiske fordele og mulighed for at uddanne eget personale.

 Af Anette Vangstrup, partner, Asnæs & Vangstrup

Branchetip skrives på skift af eksperter fra rådgivnings- og uddannelsesvirksomheden Asnæs & Vangstrup.

Jobrotationsydelse handler om at få ledige i gang gennem vikariater. For det enkelte hotel og den enkelte restaurant giver det unikke muligheder for at uddanne eget personale og få betalt et vikariat.

Virksomheden kan ved ansøgning optjene en jobrotationsydelse, der sagtens kan blive til mange gode hjælpende hænder. Vi har set vellykkede eksempler på effektive ansættelser inden for mange arbejdsområder – højtuddannede som lavtuddannede.

Ved at samle virksomhedens uddannelsesaktiviteter, vokser kontoen med jobrotationsmidler hurtigt, og din lønkonto bliver godtgjort med et tilsvarende beløb, eller højere, når du ansætter en vikar.

Jobrotationsydelsen skal ikke bruges nøjagtig samtidig med, at dine medarbejdere uddannes, så der er rig mulighed for at tilpasse virksomhedens kompetenceudviklingsbehov til lige præcis behovet for ansættelse af vikarer - som tjenere, køkkenmedhjælpere, markedsføringsspecialister, analysemedarbejdere mv.

Hvis det planlægges optimalt, vil hotellet eller restauranten kunne opnå større økonomiske fordele ved at anvende jobrotationsmidler end andre former for lønrefusion og kompetencefondsmidler.

Du er velkommen til at kontakte Annette på telefon 2480 1960 for en dialog om dette emne.

Asnæs & Vangstrup - din ressource indenfor rådgivning, udvikling og uddannelse i restaurant-, hotel- og oplevelsesbranchen.

Læs mere på: www.asnaes-vangstrup.dk