søg i nyhedsarkivet


Brand på Dragsholm Slot


28-11-2014

17 personer evakueret.

Torsdag eftermiddag gik der ild i en frituregryde i Dragsholm Slots køkken. Branden kom ud af kontrol og 17 restaurantgæster måtte evakueres. Ilden blev suget op i ventilationssystemet og det brændte mellem etageadskillelserne, i elevatorskakten og bag receptionen. Brandvæsnet fik dog slukket ilden, og ved 21-tiden i aftes var ilden under kontrol. De blev der dog natten over for at holde vagt.

Ejeren af Dragsholm Slot, Mads Bøttger, fortæller at alle vægge og tagkonstruktionen er intakte og roser både politi og brandvæsen for en flot indsats.

Ingen personer kom noget til, men restaurantchefen og en tjener blev kørt til observation for røgforgiftning.

Læs mere om Dragsholm Slot