søg i nyhedsarkivet


Best Western skal styrkes i Danmark


05-12-2014

Ny country-manager med store planer.

Det er kun kort tid siden at Søren Nystrøm, tidligere salgschef i Scandic, tiltrådte som ny country-manager for Best Western hotelkæden i Danmark. Han er en dygtig og visionær mand, der allerede er på vej med nye tiltag og muligheder.

Dels skabes der et nyt ”soft branding” koncept hvor de bedste 4- og 5-stjernede hoteller får mulighed for at blive en del af BWs distribution og loyalitetsprogrammer uden at brande sig som BW, men der skabes også en fælles skandinavisk BW organisation til at styrke eksponeringen på det skandinaviske marked, særligt i form af samlede ”Skandinavien aktiviteter”.

Nystrøm skal også styrke og udvikle samarbejdet med de danske medlemshoteller, eksisterende som kommende, og det er ikke nogen hemmelighed, at han kunne tænke sig flere BW-hoteller i København.

”Der er behov for mere kapacitet. Og vi vil også rigtig gerne til Aarhus igen, hvor vi tidligere havde 2 hoteller”, siger Søren Nystrøm.

Læs mere om Best Western