søg i nyhedsarkivet


Best Western får nyt hotel i Malmø


26-09-2014

Nyt kongreshotel med 295 værelser i Malmø bliver en del af Best Western-gruppen.

Det kommende store kongreshotel ved Malmö Arena bliver en del af hotelkæden Best Western. Det nye hotel – Best Western Malmö Arena Hotel – åbner 15. marts 2015 lige ved stationen Malmö Hyllie, som er første stop på den svenske side af Øresundsforbindelsen.

Hotellet får 295 værelser samt mødelokaler, restaurant, sportsbar, fitnesscenter og en skybar på hotellets 15. etage.

”Malmøs udvikling betyder, at vi med Best Western som varemærke vil vi være i stand til at få mange internationale gæster,” siger Nina Ulvinen, daglig leder af Malmö Arena.

Malmö Arena blev indviet i 2008 og bruges blandt andet til store idrætsbegivenheder, koncerter og shows samt kongresser, møder og events.