søg i nyhedsarkivet


45 år på samme hotel


16-01-2015

Én af de store har jubilæum.

Rold Storkro er kendt af alle, der kender sin hotelhistorie, for Jørgen Pedersen har skabt et unikt og hyggeligt hotel midt i skoven. I januar måned er det 45 år siden, at han flyttede ind og ingen kunne have gjort det bedre end ham. Året rundt er der særarrangementer og specielle tilbud og næsten hver søndag tilbydes guidet vandretur i skoven for hotellets gæster. Her har man formået at benytte omgivelserne på en god måde, så gæsterne altid kan vælge ekstra aktivitetsmuligheder i den spændende natur.

I ”gamle dage” var Jørgen Pedersen kendt for sin særlige markedsføring, der bestod af et inspirerende hæfte/kalender, hvor hele årets aktiviteter blev omtalt detaljeret. Hæftet er stadig i høj kurs og er fortsat en væsentlig del af hotellets markedsføring. Nu trykkes der næsten 60.000 eksemplarer, der sendes til alle stamgæsterne. Hæftet er fyldt med spændende aktiviteter og dejlige drømme, og det er jo netop essensen af god markedsføring.

Nu har Jørgen Pedersen altså været chef deroppe i 45 år, gudskelov, for ingen anden kunne gøre ham kunsten efter.

Og så fortælles det, at 2014 gav det næstbedste økonomiske resultat nogensinde.

Læs mere om Rold Storkro